I efterårets første udgave af Molt Wengels nyhedsbrev bringer vi en artikel skrevet af advokat Pia Lisbeth Nielsen, som handler om skybrud og vandskader.
Usædvanligt vejrlig, særligt om skybrud
af advokat Pia Lisbeth Nielsen,
Molt Wengel Advokataktieselskab.
www.mowe.dk – pln@mowe.dk
Vi har i de seneste år oplevet en række regnvejrshændelser, der har medført store materielle ødelæggelser. Skybruddene har pustet liv i diskussionen mellem bygherrer, rådgivere og entreprenører om hvem, der bærer risikoen for regnvejrsskader og forsinkelse af arbejdet.
Sommerens skybrud har også givet anledning til en ny offentlig debat om ansvaret for at sikre tilstrækkelig kapacitet i kloaksystemerne til at aflede den forøgede regnvejrsmængde, ligesom man på det lejeretlige område har måttet håndtere mere eller mindre ødelagte lejemål og kælderrum som følge af vandskader.
I denne måneds nyhedsbrev sætter vi således fokus på: vandskader!
Regulering af usædvanligt vejrlig i AB 92
Forsinkelse
Efter AB 92 § 24, stk. 1, nr. 4 kan en entreprenør kræve tidsfristforlængelse ved nedbør mv., der forsinker eller forhindrer arbejdet, når dette vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn. Entreprenøren skal dog søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved rimelige dispositioner.
Derimod har entreprenører hverken krav på erstatning eller godtgørelse, hvis arbejdet alene forsinkes eller forhindres som følge af dette usædvanlige vejrlig. Dette fremgår af AB 92 § 27, stk. 3.
Det må endvidere lægges til grund, at det er entreprenøren, der ønsker tidsfristforlængelse, der bærer bevisbyrden for, at der er truffet nødvendige foranstaltninger til at imødegå forsinkelse mv. af arbejdet i tilfælde af usædvanligt vejrlig.
Det skal bemærkes, at AB 92's regler kan fraviges ved aftale, og at spørgsmålet om entreprenørers rettigheder i forbindelse med vejrlig derfor altid skal vurderes konkret ud fra entreprisekontrakten og udbudsmaterialet.
Ansvar for skader på byggeri mv. som følge af skybrud
I tilfælde af vandskader kan der opstå et efterspil om, hvordan ansvaret skal fordeles mellem hhv. bygherre, hoved- og underentreprenører.
Ud fra voldgiftsrettens praksis må det antages, at entreprenøren bærer risikoen for hændelige skader på arbejderne indtil aflevering eller ibrugtagning har fundet sted. Det indebærer, at entreprenøren – hvis der ikke er truffet anden aftale - bærer ansvaret for f.eks. vandskader, der sker inden entreprisens aflevering.
Der kan dog ske en ansvarsfordeling, hvis bygherre, bygherres tilsyn eller andre underentreprenører har foretaget ansvarspådragende handlinger, eller undladelser og dermed kan anses for at være medvirkende til skadens opståen.
Ansvarsforhold i forbindelse med afledning af regnvand
Der findes ikke lovgivning om, hvordan forsyningsselskabernes kloaksystemer skal være indrettet. Nye kloaksystemers kapacitet bliver således kort fortalt fastlagt, ud fra en Europæisk dimensioneringsnorm, der sammen med en række skrifter fra Ingeniørforeningen i Danmark’s (IDA) spildevandskomité udgør ”den sædvanlige dimensioneringspraksis” i Danmark.
Ansvaret for oversvømmelser er heller ikke særskilt reguleret i dansk lovgivning, og ansvaret er derfor tidligere afgjort efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Det indebærer, at der ved vurderingen af ansvaret for en oversvømmelse skal være noget at bebrejde kloakforsyningen. Dermed accepterer man en hvis risiko for oversvømmelser, hvis kloakkerne har været dimensioneret i overensstemmelse med sædvanlig dimensioneringspraksis. Omvendt indebærer udgangspunktet også, at der vil kunne foreligge et ansvar, hvis kloakkerne f.eks. af sparehensyn er underdimensioneret ved etableringen.
Omvendt er forsyningsselskaberne ubetinget ansvarlige, hvis der er tale om oversvømmelser som følge af materialesvigt. I de situationer finder domstolene ud fra et planlægningssynspunkt, at forsyningsselskaberne ved deres tekniske og økonomiske planlægning kan tage højde for, at der med tiden vil indtræde brud på ledninger mv. som følge af materialesvigt.
Hvis der sker oversvømmelse som følge af blokering, tilstopning eller anden fejlagtig dimensionering, vil udgangspunktet for en erstatningsbedømmelse også være, hvorvidt der er noget at bebrejde kloakforsyningen.
Grundejere, bygherrer og entreprenører skal endvidere være opmærksomme på, at forsyningsselskaberne kun har ansvaret for ledninger og kloaksystemer uden for matriklen - dvs. ansvaret for dimensionering af renseanlæg, hovedledninger og de stikledninger, der ved tilslutning af en ejendom føres frem til matrikelgrænsen for en ejendom.
Ansvaret for korrekt dimensionering af ledningsanlæg og korrekt afledning af spildevand og regnvand på privat grund (dvs. inden for matrikelafgrænsningen), er udelukkende bygherrens (grundejerens) ansvar. Det må anses som en konsekvens af miljøbeskyttelseslovens krav om grundejerens forpligtelse til at tilslutte sig forsyningsselskabets anlæg.
For at få erstatning fra forsyningsselskabet for opstigende kloakvand på en ejendom, skal det således kunne bevises,
1) at oversvømmelsen ikke er forårsaget af ledningsbrud, underdimensionering eller blokering af ledningerne på den private grund og
2) at oversvømmelsen enten skyldes materialesvigt, at forsyningsselskabet har foretaget en fejlagtig dimensionering eller har ”driftet” kloaksystemet i et utilstrækkeligt omfang, således at der opstår tilstoppede rør.
De efterhånden hyppige stedvise oversvømmelser og de konstaterede problemer med kloakkernes kapacitet og tilstand, må antages at indebære et større fokus på projektering og etablering af kloaksystemer i fremtiden.
Det er nærliggende at antage, at forsyningsselskabernes ansvar for oversvømmelse, fordi der ikke er tilstrækkelig kapacitet i ledningerne, kan blive skærpet i fremtiden i relation til nyetablerede kloaksystemer.
Projektrådgivere og entreprenører, der byder på opgaver omkring etablering af kloaksystemer for forsyningsselskaber eller private bygherrer, der påtager sig at etablere fremtidige forsyningsledninger, bør derfor være opmærksomme på, hvilke dimensioneringsnormer, der lægges til grund i projekterne og om der ved projekteringen er taget højde for den nyeste udvikling i nedbørsforholdene.
Oversvømmelse/vandskade i erhvervslejemål
Udover de nævnte entreprise- og miljøretlige spørgsmål i forbindelse med skybrud, oversvømmelse og vandskade er der ligeledes flere erhvervslejemål, der har været helt eller delvist ubrugelige som følge af vandskader. Særligt kælderlejemålene er hårdt ramt efter sommerens regnvejr.
Det følger af Erhvervslejelovens § 16, at udlejer skal sørge for at vedligeholde ejendommen, herunder afløb og forsyning med bl.a. vand. Efter Erhvervslejelovens § 18, kan lejeren kræve forholdsmæssigt afslag i lejen, hvis en mangel ved lejemålet væsentligt forringer brugsværdien, ligesom lejeren efter § 20, kan kræve erstatning af udlejer, hvis det lejede lider skade som følge af udlejers forsømmelse.
For at lejer kan kræve erstatning af udlejer i forbindelse med vandskadede lejemål, skal lejemålet således være behæftet med en ansvarspådragende mangel. Det indebærer, at udlejer skal have tilsidesat sin vedligeholdelsespligt eller i øvrigt have handlet ansvarspådragende i forhold til de vandskader, der måtte opstå som følge af skybrud.
Efter retspraksis kan det lægges til grund, at såfremt udlejer har udført sædvanlig vedligeholdelse af ejendommen, herunder vedligeholdt og spulet kloakledninger m.v., vil udlejer som udgangspunkt ikke være erstatningsansvarlig for vandskaden. Det skal dog samtidig overvejes, om udlejer kan ifalde ansvar på andet grundlag, f.eks. ved ikke at have oplyst lejeren om risikoen for vandskade i lejemålet. Som udgangspunkt må udlejer kunne stå inde for, at lejemålet kan anvendes til det aftalte formål, og udlejer må derfor i lejekontrakten give lejer de relevante oplysninger.
Lejeren vil dog være berettiget til at kræve forholdsmæssigt afslag i lejen, hvis vandskaden væsentligt forringer brugsværdien, og lejeren i øvrigt er uden ansvar for skaden.
Som lejer er det i øvrigt en god idé selv at forsikre sit inventar mod vandskade mv. Dog vil udlejer kunne være erstatningsansvarlig for vandskader på lejerens inventar. Dette vil være tilfældet, hvis udlejer har tilsidesat sin vedligeholdelsespligt eller har handlet ansvarspådragende på anden vis, og lejerens inventar af denne årsag lider skade som følge af vandindtrængen.
Gratis briefinger