Bekendtgørelsens ”system” om ansvarsfordeling – §§ 2, 3 og 4

Vinterbekendtgørelsen pålægger henholdsvis entreprenøren og bygherren en række forpligtelser og rettigheder, der i hovedtræk kan opsummeres som følger:

- § 2; hvorefter entreprenøren har ansvar og forpligtelse til at detailplanlægge og udføre vinterforanstaltninger, så byggeriet kan videreføres forsvarligt og uden skader på byggeriet i vinterperioden (1. november til 31. marts).

- § 3; hvorefter bygherren har ansvar og forpligtelse til i sit udbudsmateriale overordnet at angive, hvilke og hvor omfattende vinterforanstaltninger der vurderes påkrævet til det konkrete byggeri, således at entreprenøren kan prissætte vinterforanstaltningerne og overholde sine forpligtelser efter § 2, jf. ovenfor. 

- § 4; hvorefter ansvar og forpligtelser efter §§ 2 og 3, jf. ovenfor, pålægges entreprenøren fuldt ud, der tilmed skal have indeholdt udførelsen af samtlige vinterforanstaltninger i sit tilbud.

Foruden bygge- og anlægsarbejder, der udføres i henhold til § 4, tager vinterbekendtgørelsen ikke stilling til, hvem af parterne – entreprenøren eller bygherren – der skal betale for iværksættelsen og udførelsen af vinterforanstaltningerne. 

Vinterforanstaltninger er som udgangspunkt ekstraarbejder 

Det skal derfor udtrykkeligt fastslås, at vinterbekendtgørelsens pålæg er offentligretlige forpligtelser, og at påtaleberettigede er kommunen, der kan sanktionere tilsidesættelse af vinterbekendtgørelsen med bøde, jf. §§ 6 og 7. Vinterbekendtgørelsen regulerer altså ikke – direkte – entreprenørens og bygherrens aftale.

Det er derfor meget vigtigt at være opmærksom på, at betingelserne og ansvaret for selve iværksættelsen, udførelsen og ikke mindst betalingen af vinterforanstaltninger (fortsat) beror på entreprenørens og bygherrens aftale og skal – medmindre andet er aftalt – betragtes og honoreres som ekstraarbejder. Det antages dog at være (det ved aftale fravigelige) udgangspunkt, at årstidsbestemte vinterforanstaltninger er indeholdt i entreprenørens tilbud, idet disse skal udføres uanset vejrliget og således er kendte for entreprenøren ved dennes afgivelse af sit tilbud.

Iværksættelse og honorering af vinterforanstaltninger

Entreprenøren og bygherren bør meget nøje i aftalegrundlaget få præciseret betingel-serne for honoreringen og iværksættelsen af vinterforanstaltningerne, ikke mindst hvad angår de vejrligbestemte vinterforanstaltninger, men også de årstidsbestemte vinterfor-anstaltninger.

Betingelserne for selve iværksættelsen af vinterforanstaltninger og ansvaret herfor (hvordan, hvor og hvornår mv.) kan – foruden bestemmelser herom i udbudsmateriale og entreprisekontrakt – med fordel planlægges i detaljer ved forudgående og/eller lø-bende vinterplanlægningsmøder mellem entreprenøren og bygherren. Dette vil sikre en – ofte påkrævet – ajourføring af aftalegrundlaget på dette punkt, ligesom at entreprenørens og bygherrens forudsætninger for iværksættelsen og udførelsen af ekstraarbejderne løbende afstemmes, hvilket i sagens natur vil formindske risikoen for tvister på dette område. Af netop samme årsag anbefales det, at der føres referat af disse vinterplanlægningsmøder.

(Vejrligs) vinterforanstaltninger skal som nævnt i udgangspunktet honoreres som eks-traarbejder. Bygherren bør derfor vedlægge vintertilbudslister i sit udbudsmateriale, så entreprenøren kan afgive sine enhedspriser for vinterforanstaltningerne. Bygherren bør tilmed være omstændig ved udarbejdelsen af vintertilbudslisterne, idet vinterforanstalt-ninger – der ikke fremgår af vintertilbudslisten og således ikke forudgående er prissat – som udgangspunkt skal betragtes som regningsarbejder, hvilket som alt overvejende hovedregel er forbundet med ekstraordinære udgifter for bygherren. Det bemærkes, at bygherren med fordel i sit udbudsmateriale kan og bør lade vintertilbudslisterne indgå som en del af konkurrencegrundlaget for de bydende entreprenører. 

Forsinkelse, tidsfristforlængelse og standsning

Efter vinterbekendtgørelsen § 5 er der hjemlet en såkaldt ”ulempegrænse”, hvorefter entreprenørens pligt til at videreføre arbejdet fraviges, hvis arbejdet trods indsats af vinterforanstaltninger af sædvanlig type i normalt omfang ikke kan holdes i gang. § 5 hjemler således en ret til at standse arbejdet og er i sin ordlyd en entreprenørrettighed, men bygherren synes at kunne anvende bestemmelsen i den forstand, at denne kan afvise at betale for yderligere vinterforanstaltninger, såfremt ulempegrænsen er nået.

Det bemærkes, at entreprenøren eller bygherren kan komme ud for, at en efterfølgende retlig prøvelse af entreprenørens ansvar efter bekendtgørelsen eller bygherrens beta-lingspligt for vinterforanstaltningerne falder anderledes ud end parternes vurdering af § 5, hvilket er et risikoelement, som bør inddrages i parternes overvejelser, inden arbejdet standses. 
   
Det er fortsat aftalegrundlaget mellem entreprenøren og bygherren – herunder AB 92 og ABT 93 – der regulerer, hvornår en part har ret til tidsfristforlængelse. Hvis byggeriet forsinkes og dermed føres ind – eller yderligere ind – i vinterperioden, skal bygherren som udgangspunkt betale for entreprenørens iværksatte (yderligere/forøgede) vinterfor-anstaltninger, medmindre forsinkelsen kan henføres til entreprenørens egne forhold. I såfald må entreprenøren selv skulle afholde udgifterne til iværksættelse af ekstra vinterforanstaltninger.

Afrunding

Bygherren bør overveje, om han i sit udbudsmateriale skal anmode entreprenøren om at give en fast pris på vinterforanstaltninger, således at samtlige årstidsbestemte og vejrligbestemte vinterforanstaltninger skal være omfattet af entreprenørens tilbud. Det vil formentlig betyde en forhøjelse af entreprisesummen, men omvendt kender bygher-ren sine omkostninger til vinterforanstaltninger, og den økonomiske risiko for afholdel-sen af udgifterne til de (endnu) ukendte vejrligsbestemte vinterforanstaltninger pålæg-ges entreprenøren.