|
Nyhedsbrev marts 2011
Ved udbud på forprojekt i totalentreprise, bør bygherre nøje overveje fordele og risici ved denne fremgangsmåde.
I denne måneds nyhedsbrev sætter vi fokus på de fordele og usikkerheder, som bygherre skal tage højde for ved udbud på forprojektet i totalentreprise. Artiklen er skrevet af advokat Betina Kristiansson, der har speciale i entrepriseret og fast ejendom og som har stor erfaring med rådgivning af både bygherrer, entreprenører og rådgivere indenfor alle aspekter af entrepriseretten.
Har du spørgsmål vedrørende et konkret udbud på et forprojekt, eller ønsker du løsninger inden eventuelle problemer opstår, er du altid velkommen til at kontakte vores specialister for at få en afklaring af dine spørgsmål. Tryk her for en oversigt over vores specialister.
Husk også at læse mere om vores kurser og gratis briefinger
- en ideel mulighed for efteruddannelse eller et hurtigt "brush up" på nyeste lovgivning.
Risikoen ved udbud på forprojekt i totalentreprise
af advokat Betina Kristiansson,
Molt Wengel Advokataktieselskab.
www.mowe.dk – bk@mowe.dk
Baggrund
Ved udbud i totalentreprise, bør bygherre nøje overveje, på hvilket grundlag og stadie, man vil udbyde opgaven. I traditionel totalentreprise udbydes opgaven på baggrund af et byggeprogram, der beskriver de krav til projektets omfang og ønskede funktioner som bygherren har. Imidlertid fraviges den rene traditionelle totalentreprise ofte i praksis. Dermed kan der opstå usikkerhed om, hvem der bærer ansvaret for projekteringen, når der eksempelvis udbydes på et forprojekt.
Hvem bærer projekteringsansvaret
Forprojektet kan danne grundlag for principiel myndighedsgodkendelse og har en noget mindre detaljeringsgrad end hovedprojektet. Alle væsentlige forhold er normalt lagt fast i forprojektet, men detaljer i udformningen overlades til den valgte entreprenør, som således skal sørge for den resterende del af projekteringen. Kravene til standarden af entreprenørens projekteringsindsats og projektmateriale er de samme, som der stilles til de projekterende rådgivere i et traditionelt projekteringsforløb.
Fordelene ved udbud på forprojektet er, at bygherren har større indflydelse på projekte-ringsprocessen og kan således i større grad være med til at forme det ønskede projekt.
I praksis skaber det imidlertid en usikkerhed om, hvem der bærer projekteringsansvaret, særligt hvis forprojektet er blevet til i en eller anden form for samarbejde mellem byg-herrens og totalentreprenørens rådgivere.
ABT 93 indeholder ikke regler for, hvorledes ansvaret mellem parterne i byggesagen fordeles, når der udbydes på baggrund af et forprojekt. ABT 93 indeholder heller ikke nogen definition af, hvad der menes med projektering. Er der aftalt ABT 93 mellem par-terne, er udgangspunktet dog, at totalentreprenøren har ansvaret for projekteringen.
Af ABT-betænkning nr. 1266 side 13, fremgår det imidlertid at:
Grænsen for ”den væsentligste del af projekteringen” går formentlig mellem de projekteringsgrader, der i reglerne for teknisk rådgivning og bistand (ABR 89) kaldes projektforslag og forprojekt. Forprojektet vil normalt (min fremhævelse) være så detaljeret, at udbud på forprojekt ikke er totalentreprise.
Spørgsmålet er således, hvor detaljeret et forprojekt skal være, herunder hvor stor en del af projekteringen bygherren skal have forestået, før der ikke længere er tale om to-talentreprise.
I afgørelsen TBB 2009.389 VBA gjorde totalentreprenøren gældende, at der ikke var ta-le om en totalentreprise som følge af, at detailprojekteringen og myndighedsbehandlin-gen var udført med bistand fra bygherrens rådgiver. Ved afgørelsen af, hvorvidt sagen skulle bedømmes efter reglerne om totalentreprise (ABT 93), lagde voldgiftsretten blandt andet vægt på, at totalentreprenøren havde forestået den væsentligste del af projekteringen samt, at der ikke var taget noget forbehold om, at der ikke var tale om en sædvanlig totalentreprise. Som følge heraf havde totalentreprenøren ansvaret for fejl i projekteringen. Et forbehold herom, skal i øvrigt være tydeligt, jf. ABT 93 § 1, stk. 3.
I afgørelsen KFE 2009.287 kom voldgiftsretten ligeledes frem til, at totalentreprenøren var ansvarlig for projekteringen, selvom rådgiveren oprindelig havde været rådgiver for bygherren. Sagen drejede sig om projektering og opførelse af en produktionshal. Par-terne havde udarbejdet en totalentreprisekontrakt, der dog ikke blev underskrevet. Byg-herre havde antaget en ingeniør til at forestå sammenligningen af de indkomne tilbud samt udarbejdelse af totalentreprisekontrakten. Ingeniøren havde herefter bistået total-entreprenøren. Da der viste sig projekteringsmangler ved projektet, fremsatte bygherren erstatningskrav overfor totalentreprenøren. Totalentreprenøren gjorde imidlertid gæl-dende, at denne ikke var ansvarlig for projektmaterialet, da dette var udført af ingeniø-ren, som var ingeniør for bygherren. Voldgiftsretten kom frem til, at selvom der i en pe-riode efter aftalens indgåelse var usikkerhed om, hvem ingeniøren havde fungeret som rådgiver for, var ingeniøren overgået til at være rådgiver for totalentreprenøren. Total-entreprenøren var derfor ansvarlig for de konstaterede mangler ved projekteringen. To-talentreprenøren havde ikke taget et klart forbehold for, at denne ikke var ansvarlig for den del af projekteringen. At honoraret var betalt direkte til ingeniøren af bygherren, blev ikke tillagt betydning.
Afslutning
På baggrund af ovenstående praksis kan det lægges til grund, at totalentreprenøren som udgangspunkt bærer ansvaret for projekteringen, når der er aftalt ABT 93 mellem parterne. Imidlertid bør bygherre nøje overveje på hvilket grundlag, man udbyder i total-entreprise. Særligt når det af ABT-betænkningen fremgår, at udbud på forprojekt nor-malt ikke er totalentreprise.
Ved udbud på forprojekt kan bygherren ende med ansvaret for hele eller dele af projek-teringen, selvom bygherre indgår en aftale om totalentreprise. Hvorvidt bygherren på-drager sig ansvaret for projekteringen ved udbud på forprojekt i totalentreprise vil såle-des afhænge af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Det vil blandt andet bero på en vurdering af, hvor detaljeret forprojektet er, hvorvidt forprojektet er udarbejdet i samarbejde mellem bygherrens og totalentreprenørens rådgivere, samt om totalentreprenøren har taget forbehold om, at der ikke er tale om en sædvanlig totalentreprise. Både bygherren og totalentreprenøren bør således tage stilling til ansvarsfordelingen i totalentreprisekontrakten, når den sædvanlige totalentreprisemodel fraviges. Mange af bygherrens krav til projektet kan imidlertid imødegås i udbudsmaterialet, uden at bygherren behøver at gå på kompromis med den sædvanlige totalentreprisemodel.
Gratis briefinger
Som altid har vi en række, gratis briefinger, der kan give dig et overblik over aktuelle lovændringer og nyeste rets- og voldgiftspraksis. Briefingerne har en varighed på halvanden time. Da deltagerantallet er begrænset, tildeles pladserne efter "først til mølle" princippet.
Forår 2011
05. april Selskabsrettens betydning for byggeriets parter
Efterår 2011
05. sept. Dagbøder
07. sept. Rådgiverens krav om ekstrabetaling
07. okt. Vinterbyggeri
Du kan læse mere om tid og sted for afholdelse af briefingerne, samt tilmelde dig online på http://mowe.dk/briefinger.aspx.
I MOLT WENGEL giver vi vores erfaringer videre til gavn for byggeriets parter i samarbejde med Nohr-Con.
Sammen har vi tilrettelagt og udviklet en række kurser med fokus på byggeriet. Læs meget mere og tilmeld dig på Nohr-Cons hjemmeside:
Tryk her for kurser i foråret og sommeren 2011
Tryk her for kurser i efteråret 2011
Har du spørgsmål eller kommentarer til ovenstående - eller har du brug for juridisk bistand, så ring til os på tlf. 7022 4999 eller send en mail til info@mowe.dk
Advokataktieselskab - Indiakaj 6 - 2100 København Ø - Telefon +45 7022 4999 - Fax +45 7022 4998
www.mowe.dk - info@mowe.dk
Ønsker du at modtage vores nyhedsbrev, kan du tilmelde dig HER
|