Regeringens handlingsplan fra maj 2011 indeholder 19 forskellige initiativer til sikring af indeklima, arbejdsmiljø og helt centralt håndteringen af PCB-holdigt affald i forbindelse med nedrivning eller renovering af bygninger.
Primært skal handlingsplanen sikre, at PCB-holdigt affald frasorteres ved nedrivning og renovering af bygninger, således at PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald ikke genanvendes i byggeri eller anlægsarbejder, og således at affaldet bortskaffes kontrolleret.
Et af handlingsplanens initiativer er, at der skal etableres en koordineret kortlægnings- og anmeldeordning – med krav til miljøkortlægning af bygninger forud for nedrivning eller renovering af bygninger. Ordningen indeholder et krav om anmeldelse af gennemgang til de relevante myndigheder for at sikre, at bygherrer og entreprenører overholder arbejdsmiljølovgivningen og affaldsreguleringen i forbindelse med entrepri-sen. Ordningen forventes at blive indført allerede i 2011.
PCB har i mange år været anset som en af de farligste miljøgifte i verden – og har derfor også siden 1976 været på EU's liste over farlige stoffer. Siden 1986 har der i hele EU
været et totalt forbud mod at producere, importere og sælge produkter med indhold af PCB.
Brugen af PCB i byggematerialer så som fugemasser, lim, plast og maling mv. blev med virkning fra 1977 forbudt i Danmark. Stoffet blev imidlertid anvendt i vidt omfang i byggeriet fra 1950’erne og indtil dette tidspunkt.
Der kan derfor være PCB i mange forskelligartede byggematerialer – oftest nævnes
fugemasser som eksempler på PCB-holdige byggematerialer, men PCB blev bl.a. også anvendt som forsegling/lim i termoruder, selv-nivellerende gulvmørtel,
vådrumsgulvbelægninger, elektriske kabler, særlige malingstyper og isoleringsmidler.
Når der arbejdes i bygninger, der er opført eller renoveret i perioden 1950 - 1977, skal man derfor både som rådgiver og entreprenør være opmærksom på, at der med stor sandsynlighed er anvendt PCB-holdige byggematerialer ved opførelsen eller
renoveringen, både af hensyn til de ansatte bygningsarbejderes og beboernes sundhed, men også af hensyn til håndtering af affaldet.
Allerede gældende krav om håndtering af affald med PCB
EU har udover at gennemføre et salgs- og markedsføringsforbud mod PCB også vedtaget regler om håndtering af affald med PCB-indhold. Reglerne er i Danmark gennemført ved regulering i den danske affaldsbekendtgørelse, restproduktbekendtgørelse og deponeringsbekendtgørelse.
Det er kommunerne, der som myndighed på affaldsområdet, stiller krav til håndteringen af affaldet. Dette sker typisk i kommunernes affaldsregulativer. Det er også kommunernes ansvar at føre tilsyn med, at affaldet håndteres korrekt i henhold til de gældende bekendtgørelser og kommunernes egne forskrifter. Kommunerne skal endvidere rådgive borgere og virksomheder om, hvordan man kommer af med affaldet.
Den gældende affaldsregulering er i relation til PCB-indhold ikke entydig eller klar. Affaldsreguleringen rummer således ikke en nedre grænseværdi for indhold af PCB i
bygge- og anlægsaffald. Det er derfor ikke muligt at bestemme, hvornår der er tale om såkaldt uforurenet affald, der bør kunne genanvendes i lighed med andre byggematerialer i henhold til den såkaldte restproduktbekendtgørelse.
Den manglende entydighed/klarhed i de nationale regler synes at have ført til
fortolkningstvivl og uens forvaltning af reglerne i kommunerne, og dermed også en økonomisk og tidsmæssig usikkerhed for bygherrer og entreprenører omkring de kommunale krav til håndteringen af affaldet.
Med Regeringens nye handlingsplan må det forventes, at der vil blive tilvejebragt mere præcise rammer for kommunernes arbejde og dermed en større forudsigelighed i
myndighedskravene – herunder vil der inden udgangen af 2011 blive fastlagt en national grænseværdi for, hvornår indholdet af PCB er så lavt, at det kan anvendes som
uforurenet byggeaffald og dermed kan nyttiggøres i bygge- og anlægsprojekter.
Et par gode råd til bygherrer og entreprenører, mens vi venter på de nye regler
En helt naturlig konsekvens af Regeringens nye handlingsplan må forventes at være, at kommunerne som affaldsmyndighed, har fået betydeligt mere fokus på PCB-problemet, og at kommunerne derfor vil føre øget tilsyn med bygge- og anlægsarbejder i fremtiden og om muligt også vil stille øgede krav til udsortering og bortskaffelse af affaldet.
Først og fremmest bør der derfor i projektfasen afsættes tid og økonomi til at tage kontakt til kommunen for at få fastlagt de stedlige krav til bortskaffelse og håndtering af bl.a. PCB-affald – herunder hvordan kommunen ønsker at foretage tilsyn i forbindelse med byggeriet.
Herudover kan det anbefales, at der ved nye renoverings/nedrivningsopgaver generelt tages højde for, at der skal ske identifikation og håndtering af eventuelle PCB-holdige byggematerialer. Der bør således afsættes ressourcer til en gennemgang af byggesager på kommunen for at undersøge, hvornår bygningen evt. er renoveret – om muligt kombineret med fysisk inspektion af ejendommen. Endeligt kan det være nødvendigt at foretage analyser af forskellige byggematerialer, for at identificere om der er PCB-holdige materialer, der kan give problemer i forbindelse med en nedrivning eller renovering.
Endelig bør en entreprisekontrakt tage højde for, om det er bygherren eller entreprenøren, der har ansvaret for, at PCB-holdigt affald (og andet farligt affald) frasorteres på nedrivningsstedet, og at affaldet herefter bortskaffes eller nyttiggøres korrekt i overensstemmelse med kommunens krav hertil.
Afslutning
Det forestående Folketingsvalg kan muligvis indebære forskydninger i både prioriteringer og tidsplaner for udmøntning af Regeringens handlingsplan om PCB. Vi vil holde et vågent øje med processen og følger op her, når der foreligger en mere konkret udmøntning af de for byggeriet relevante initiativer.