Ophævelse af en entreprisekontrakt i tilfælde af konkurs

Af advokat Betina Kristiansson
Molt Wengel Entreprise- & Selskabsret Advokataktieselskab
10. september 2009
www.mowe.dk 

Klik her for en PDF version

Indledning
Mange aktører i byggeriet oplever i disse tider at deres kontraktpart går konkurs. Nærværende artikel giver et kort overblik over, hvilke rettigheder og forpligtelser man har i forbindelse med en ophævelse af en entreprisekontrakt ved bygherre eller entreprenørens konkurs.

Som udgangspunkt kan man i følge AB 92 § 42, stk. 1 hæve en entreprisekontrakt straks som følge af parternes konkurs, i det omfang konkurslovens regler ikke er til hinder herfor.

Reglerne i konkursloven kan imidlertid ikke fraviges ved aftale, hvorfor der foreligger en række situationer, hvor konkursloven er til hinder for, at man kan ophæve en entrepriseaftale.

Bygherrens konkurs
Bygherrens væsentligste forpligtelse består i betaling af entreprisesummen, hvorfor reglerne i konkursloven (kap 7) som oftest vil være til hinder for, at entreprenøren hæver entrepriseaftalen, hvis bygherrens konkursbo måtte ønske at indtræde i entreprisekon-trakten. Baggrunden for dette er, at det principielt er uden betydning for entreprenøren om entreprisesummen betales af bygherren eller af konkursboet, blot der sker en betaling. Entreprenøren kan dog altid kræve at få stillet sikkerhed i overensstemmelse med AB 92 § 7, stk. 1, såfremt bygherren ikke tidligere har stillet en sådan garanti. Stiller bygherren (konkursboet) en sådan garanti, vil entreprenøren som alt overvejende hovedregel være afskåret fra at hæve entrepriseaftalen med henvisning til AB 92 § 42, stk. 1.

Entreprenørens konkurs
Den ydelse entreprenøren skal levere er langt mere omfattende end bygherrens, hvorfor det er mere uklart, i hvilket omfang entreprenørens konkursbo kan indtræde i en entrepriseaftale, og dermed afskære bygherren fra at hæve aftalen. I forbindelse med vurdering af, hvorvidt entreprenørens konkursbo har indtrædelsesret i aftalen bør der bl.a. foretages en afvejning af, hvor langt entreprisen er, om der er tale om et kompliceret arbejde, om entreprenørens person har haft en væsentlig betydning for bygherren, om der er knyttet længerevarende service- eller vedligeholdelsesforpligtelser til den ydelse entreprenøren skulle levere. Endelig vil det være et spørgsmål om, hvorvidt konkursboet kan indtræde i det 1-årige og 5-årige mangelansvar m.v. Det vil bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Konkurs er i øvrigt ikke i sig selv en misligholdelse af entreprisekontrakten.

Betalingsstandsning
Konkurslovens regler er imidlertid ikke til hinder for en ophævelse i forbindelse med be-talingsstandsning. I henhold til AB 92 § 42, stk. 3, jf. stk. 1 kan en part hæve en aftale i tilfælde af betalingsstandsning med mindre den anden part stiller betryggende sikker-hed. Det må igen bero på en konkret vurdering, hvad betryggende sikkerhed er og til brug for denne vurdering, bør man se på, hvilke sikkerheder der er stillet i medfør af AB 92 §§ 6 og 7. Yderligere bør det tillægges vægt, hvor langt byggeriet er og dermed hvor stort det økonomiske opgør vil være.  Reglen gælder både for bygherre og entreprenør.

Forventning om konkurs eller betalingsstandsning
Spørgsmålet er imidlertid også, om man med henvisning til bestemmelserne i AB 92 § 42 kan hæve som følge af en forventning om, at en part vil gå konkurs eller gå i betalingsstandsning. Bestemmelsen i AB 92 § 42 gælder imidlertid kun i de situationer, hvor en part rent faktisk er gået konkurs eller trådt i betalingsstandsning. Såfremt man ønsker at hæve en entrepriseaftale, fordi man har en forventning om, at den anden part vil gå konkurs, kan man alene hæve aftalen, såfremt man opfylder betingelserne i AB 92 § § 40 og 41. Der vil herefter være et krav om, at der foreligger en væsentlig misligholdelse af aftalen.

Bygherren vil i henhold til AB 92 § 40 alene kunne hæve aftalen, såfremt der foreligger en væsentlig forsinkelse som medfører betydelige ulemper for bygherren, herunder forhold af afgørende betydning for bygherren, eller såfremt der foreligger væsentlige mangler. Entreprenøren vil i henhold til AB 92 § 41 kunne hæve aftalen, såfremt der foreligger væsentlig forsinkelse, hvis forsinkelsen skyldes bygherrens forhold eller anden entreprenørs forsinkelse, og hvis bygherren ikke fremmer arbejdet mest muligt. Endvidere har entreprenøren hæveret ved bygherrens fortsatte betalingsværing. Entreprenøren skal dog i den forbindelse være opmærksom på, at han ikke har hæveret, såfremt bygherren har stillet en sikkerhed, der er tilstrækkelig til at dække entreprenørens krav.

I begge tilfælde er det afgørende, at der inden en ophævelse, sendes et påkrav til mod-parten om at skulle rette for sig.

Bevissikring
Såfremt en part vælger at hæve en entreprisekontrakt, er det vigtigt, at den hævende part sikrer sit bevis for, hvilke arbejder der er udført. Dette sker ved indkaldelse til en stadeforretning i overensstemmelse med reglerne i AB 92 § 44, stk. 2. Den part der op-hæver aftalen, skal samtidig med ophævelsen sørge for, at der skriftligt indkaldes til en stadeforretning. Rent praktisk vil det være en god idé, at indkaldelsen til stadeforretningen er indeholdt i ophævelsesskrivelsen, men det er ikke er krav, forudsat at ophævelsen og indkaldelsen til stadeforretning sker samtidig. Undlader man at indkalde til stadeforretning har den hævende part som udgangspunkt mistet sit bevis for, hvilket tab man har lidt som følge af den anden parts misligholdelse (konkurs eller betalingsstandsning).

Konklusion
Spørgsmålet om i hvilket omfang konkurslovens regler er til hinder for ophævelse af en entreprisekontrakt efter AB 92 § 42 er imidlertid ikke afgjort i praksis. I tilfælde af bygherrens konkurs, er udgangspunktet dog, at konkursboet har indtrædelsesret og entreprenøren derfor som udgangspunkt ikke kan hæve entreprisekontrakten med henvisning til AB 92 § 42 uden at bygherrens konkursbo har taget stilling til hvorvidt det vil indtræde eller i øvrigt har misligholdt kontrakten væsentligt. Ved entreprenørens konkurs vil det være en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Ved betalingsstandsning finder konkurslovens regler ikke anvendelse, hvorfor parterne som udgangspunkt kan hæve aftalen med henvisning til AB 92 § 42, stk. 3, medmindre den anden part har stillet betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse.

Man bør dog være opmærksom på, at man som hævende part påtager sig en stand-punktsrisiko og derved risikerer at blive erstatningsansvarlig overfor den anden part, såfremt ophævelsen kendes uberettiget. Som følge heraf bør man altid søge juridisk rådgivning inden man ophæver en entreprisekontrakt. Tilsvarende gælder i øvrigt i forhold til ABT 93.

Klik her for en PDF version