Har rådgiveren ret til erstatning ved forlængelse af byggeriet? 

af advokat Christian Molt Wengel,
Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret Advokataktieselskab
20. september 2009
www.mowe.dk

Klik her for en PDF version

En lang række byggerier bliver forsinket undervejs, og spørgsmålet opstår derfor ofte, hvorledes rådgiveren er stillet ved forsinkelse, som skyldes klienten (bygherren) eller klientens aftaleparter.

Indledningsvis skal det anføres, at svaret herpå naturligvis må tage udgangspunkt i den konkrete aftale, og de konkrete forhold. De følgende bemærkninger er derfor af generel karakter, og er derfor alene udgangspunktet ved vurderingen.

Reglerne
Det følger af ABR 89 pkt. 5.1:

I aftalen kan der fastsættes tidsfrister for rådgiverens løsning af opgaven eller for dele af denne, for beslutninger, som klienten skal træffe, for klientens afgivelse af materiale, som er nødvendig for opgavens løsning, samt for klientens egne ydelser.

Og pkt. 5.5

Klienten kan kræve forlængelse af tidsfrister, når ham påhvilende ydelser eller beslutninger forsinkes:

a) såfremt bygge-, sundheds-, frednings- eller lignende myndigheder ikke meddeler godkendelser, beslutninger eller svar eller ikke præsterer ydelser inden for de aftalte tidsfrister, 
b) ved offentlige pålæg fra bygge-, sundheds-, frednings- eller lignende myndigheder, 
c) ved begivenheder i øvrigt, som klienten ikke er herre over, og som han ikke forudså eller burde have forudset.

I givet fald gælder også bestemmelserne i 5.3 og 5.4 for klienten.

ad 5.5
Formuleringsforskellene i 5.5 a) og b) i forhold til 5.2 d) og e) er begrundet i, at udeblivelsen af bevillinger eller offentlige tilskud, bevillingsnedskæringer o.lign. ikke kan give en offentlig eller offentligt støttet klient fristforlængelse.
Som yderligere eksempel på offentlige myndigheder kan nævnes Arbejdstilsynet.

Og pkt. 6.1.2:

Overskrider klienten tidsfrister som i 5.1 bestemt uden at have krav på fristforlængelse efter 5.5, er han pligtig at erstatte rådgiveren lidte tab efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

Forudsætning at fristerne er aftalt
Reglen i ABR 89 pkt. 5.1. betyder, at forudsætningen for at drøfte spørgsmålet om klientens ansvar for forlængelse af byggeriet er, at der er udarbejdet en tidsplan, eller tidsfristerne for opgavens løsning er præciseret andetsteds.

I selve forsinkelsesbegrebet ligger der, at de(n) enkelte aktiviteter ikke udføres i henhold til den aftalte tid (f.eks. angivet i tidsplanen). Imidlertid er det for så vidt angår rådgiverens ydelser sjældent, at det er detaljeret angivet, hvilke dele, der skal udføres hvornår. På den baggrund må det forventes, at de aftalte tidsplaner må knytte sig til begyndelsen eller afslutningen af den enkelte fase af rådgivningen.

Derfor er det af afgørende betydning for både rådgiver og klient, at afgørende beslutninger og godkendelser er tydeligt angivet, samt at der er undervejs er enighed eller i det mindste entydighed omkring parternes opfattelse af tidsfrister, herunder revideres løbende*(1).

Ansvaret for forsinkelsen
Som det fremgår af ABR 89 6.1.2. bliver klienten erstatningsansvarlig, hvis klienten overskrider tidsfrister uden at have krav på tidsfristforlængelse. Der er i ABR 89 ikke angivet typeeksempler.

Det betyder med andre ord, at rådgiveren har den økonomiske risiko, hvis byggeriet bliver forsinket som følge af de i ABR 89 pkt. 5.5 anførte forhold.

Men uden for de i ABR 89 pkt. 5.5. anførte forhold bliver klienten erstatningsansvarlig. Det er sædvanligvis, hvis klienten ikke meddeler godkendelser som aftalt.

Men ikke kun klientens egen forsinkelse kan medføre erstatningsansvar over for rådgiveren. Også entreprenørens forsinkelse kan medføre, at byggeriet bliver forsinket. Entreprenøren er klientens aftalepart, og klienten bærer derfor ansvaret over for rådgiveren som følge af entreprenørens forsinkelse*(2).

 

De forskellige udgiftstyper – erstatningens størrelse
Henvisningen i ABR 89 pkt. 6.1.2. til dansk rets almindelige regler er mindre vejledende. De udgiftstyper som rådgiveren typisk har ved forsinkelse er:

• Merarbejde som følge af, at arbejdet ikke kan udføres kontinuerligt
• Spild og ventetid
• Forøgede udgifter – løn og udgiftsstigninger
• Tomgang – hvis medarbejdere ikke kan beskæftiges andetsteds 
• Rentetab
• Mistet fortjeneste

Oplistningen er imidlertid ikke det samme som, at rådgiveren modtager erstatning inden for alle de oplistede eksempler. Derimod skal tabet dokumenteres, og det kan i visse tilfælde være vanskeligt. Det er rådgiveren, der har bevisbyrden for at have lidt et tab. Derfor afgøres mange af disse sager ved, at dommerne udøver et vist skøn baseret på den fremlagte dokumentation m.v. Med andre ord er erstatningsopgørelsen noget skønspræget.

Konklusion
Forudsætningen for at drøfte spørgsmålet om klientens ansvar for forlængelse af byggeriet er, at der er udarbejdet en tidsplan eller på anden vis er angivet forudsætningerne for, hvornår ydelserne skal præsteres.

For at klienten kan blive erstatningsansvarlig for forsinkelsen forudsætter det, at klienten ikke har ret til tidsfristforlængelse iht. ABR 89 5.5. Klienten kan også blive erstatningsansvarlig for klientens aftaleparters forsinkelse, eksempelvis entreprenørens forsinkelse.

Der er en lang række tabstyper, men fælles for alle er, at tabet skal dokumenteres. Det er rådgiveren, der har bevisbyrden for tabets størrelse. Erstatningens størrelse afgøres oftest af et af dommerne udøvet skøn baseret på det fremlagte materiale.

Har du spørgsmål til rådgiverens ret til erstatning eller andre spørgsmål om entrepriseret, er du velkomme til at rette henvendelse til advokat Christian Molt Wengel på 8816 8484 eller cmw@mowe.dk. 

 

*(1) Vær dog opmærksom på reklamationsreglerne, såfremt der er uenighed om konsekvenserne af ændring af tidsplanen (forsinkelsen) i ABR 89 5.4, 5.5 og 6.13
*(2) Jf. blandt andet voldgiftskendelser referet i TBB2007.447.

Klik her for en PDF version